Nye indlæg

 

Prinsesse Amira

Skrevet af Regitze Schmidt
05-03-2014 16:58
Amira

 

 

 

Tænk, der er snart gået et år siden vi fulgte med i H-kuldets fødsel. Der kom en, to, tre, fire …

Et stort tillykke fra prinsesse Amira (Hekla) til hendes ”små” brødre den 10. oktober 2013.

 

Det var en omvæltning at få en hvalp. Vi havde måneder i forvejen sagt farvel til vor cockerdame på 12 år. Vi havde en hengiven hund, der fulgte familiens rutiner og rytme.

Og så lige pludselig i december fik vi en hvirvelvind, der absolut ikke fulgte noget som helst – og det i den koldeste vinter længe.

 

Jeg var ikke overvældet af kærlige følelser, da jeg stod i 10 graders frost en januar morgen kl. 6.00 iført sokker og badekåbe, mens de fire små ben legede i sneen og næsen snusede – og hovedet glemte, at vi var her for at tisse.

Vi overgav os hurtigt til de nye rutiner og blev trætte før Amira ;).

Med foråret havde vi fast aftale med dyrlægen – næsten – for alle planter og træer i vor have hører til den giftige af slagsen. Senere kom sneglene både vinbjergs og andre … Amira gik ellers ikke sulten i seng, men alt skulle en tur i munden (ligesom med små børn). Her i efteråret har hun skulle smage på svampene. Smagetrangen er heldigvis for nedadgående ;).

Hun nåede at blive bidt af en løs terrier – såmænd i vor egen indkørsel - inden hun var et halvt år. Hun fik ikke mén – det fik hendes mor.

Amiras socialisering er blevet rost til skyerne af dyrlægen og andre med hundeforstand. Når vi går tur i skoven – som vi bor ved – møder vi ofte ryttere. Amira kigger interesseret på disse store hunde, og specielt en dame stopper og fortæller hver gang, at vi har altså den smukkeste cockerspaniel, hun har set. Vi modsiger hende ikke.

Amira elsker mennesker og i sær børn. Hun er oppe på de høje navler, når vore børnebørn er her. Kaster sig med dødsforagt ind i deres leg og så går det ikke stille for sig i lyd og tempo.

Som noget nyt for os har vi fået en lydefri hund. Vor tidligere patruljerede med høje formaninger, ”kom ikke nærmere” for her bor jeg. Amira fortæller i stedet med sin viftende hale, at hun vil lege. Hun brummer kun, når hun står på sofaen i mit atelier og ser, at katten ligger på bænken i haven. Der går grænsen for hendes tolerance.

Hun er god til at lege med sig selv og sine ”ildere”, som er ulækre og gennemgnaskede, men det bedste i hele verden – måske lige bortset fra sokker – som er meget tillokkende og kan nås i op til en meters højde. Hvis vi har lagt tøj frem inden badet, mangler der efterfølgende ofte en sok. Så ved vi, at der ligger en hund for enden af gangen, trykket ned i tæppet, som med store, store øjne og en halespids der forsigtigt vifter, fortæller os, ”at jeg har fundet sokken”.

Jeg arbejder hjemmefra og glædes over at fået en tro væbner og følgesvend-inde, der får ret meget motion i løbet af en dag – for hun er med overalt, kærlig, glad, givende og så er hun klog – forstår alt hvad jeg siger ...

Tak for en dejlig hund

Regitze






Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

ABZebra & Alt-i-tekst.dk
Alt-i-tekst.dk & ABZebra | Lergraven 5, DK 3140 Ålsgårde - Danmark