Nye indlæg

 

Den gode historie

Skrevet af Regitze Schmidt
24-07-2012 21:17

Den gode historie, Copyright foto Marcus Hjort Kerner ikke svær at finde, men det handler i høj grad om optikken gennem hvilken, der ses. Og i journalistiske sammenhænge bliver der talt meget om vinkler.

Ikke vinkler i grader, men indfaldsvinkler i oplysning og forståelse.

Da det er din virksomhed, banker dit hjerte anderledes for måske en speciel detalje, som andre overhovedet ikke fokuserer på.

En journalist vil have et helt andet udgangspunkt end dit. Det samme vil den forfatter, der skal skrive din virksomheds historie – vel at mærke den gode.

lad dig overraske, hvis andre skal skrive historien for dig. Husk på, det er omverdenen, der skal læse og lære – du ved det jo.

Vil du selv gøre øvelsen at finde historien i historien?  Tag et frikvarter og LEG!

God gammeldags billedtolkning vil bringe dig et stykke af vejen. Tag et foto af din virksomhed, produkterne, medarbejderne, omgivelserne – alt det, du forbinder med din virksomhed. Og slip så fantasien løs.

Skriv de mange ord ned, der dukker op. Skrivemetoden er underordnet, det er facit der er vigtigt: Din gode historie.

Her er en sommerøvelse til dig. Hvilke ord kan du sætte på fotoet?

Historiefortælling, harmoni, venskab, intimitet, stemning, kærlighed, livsglæde, ny begyndelse, nydelse, samhørighed, beskyttertrang, godnat-læsning og, og …

Øvelse gør mester – så prøv.

Rigtig god fornøjelse og sommer.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

ABZebra & Alt-i-tekst.dk
Alt-i-tekst.dk & ABZebra | Lergraven 5, DK 3140 Ålsgårde - Danmark