Moderne danske eventyr I - Antologi
En ualmindelig dejlig samling af ti meget forskellige eventyr skrevet af ni forfattere.
Eventyrene er om prinsesser, frøer, dværge, eventyr, stearinlys, gargoils, vinde, elefanter og et guldbarn, fortalt i et slaraffenland af glæde ved at formidle det eventyrlige, som menneskets fantasi kan frembringe –
her er smil og tårer, glæde og sorg, livserfaring og ungdommelig optimisme viderebragt med respekt for genren og kærlighed til det danske sprog.
Eventyrene i denne antologi spejler på mange måder den danske folkesjæl anno 2006, men er samtidig et håndgribeligt bevis på den afsmittende kraft, som fortællelysten og den gode historie er i stand til at videregive fra generation til generation.
Forfatterne har med deres bidrag til den danske fortælletradition mindet os alle om, at nyskabelsen og vejen fremad bygger på fortidens solide fundament i forsøget på at bygge videre på det danske eventyrslot…
Info:
Forfattere:
Tom Lerdrup Hansen, Kristen Ahlburg, Pia Ravn Jensen, Anika Eibe, Elham Sayedmirza, Louise Halkjær, Vibeke Appel, Daniela Schneider, Carina Evytt.
Forsideillustration: Marianne Lerdrup
Paperback med kraftigt omslag; 144 sider
Kr. 198,00
ISBN-nr. 87-91687-00-4