Eventyr, bøger på dansk og engelsk

Antologi: Moderne danske eventyr II - 11 meget roste eventyr - danske forfattere, bl.a. Anika Eibe, Annegret Friedrichsen, Carina Evytt og Regitze Schmidt

 

Moderne danske eventyr II, antologi. 

Holder du af eventyr eller af fortællinger med eventyrligt indhold?
Så er Moderne danske eventyr II uden tvivl en bog for dig. 

Bogen indeholder 11 skønne og meget forskellige eventyr om drager, paradisblomster, paladser, tåretræer, glasbørn, postbud, blyanter, sølvæg, livssten, eventyr og en kilde; fortalt i et slaraffenland af glæde ved at formidle det eventyrlige, som menneskets fantasi kan frembringe.

Her er smil og tårer, glæde og sorg, livserfaring og undommelig optimisme viderebragt med respekt for genren og kærlighed til det danske sprog.

Bogen er både til fordybelse for dig der graver dig ned i din læse-/lænestol, men eventyrene kan også læses højt for hele familien - og give stof til rigtig gode samtaler.
Er du bedsteforælder, så læs bogen med dine børnebørn - I får helt sikkert en ny og anderledes dejlig dialog. 

 

Forfatterne er:
Anika Eibe, Helene Tegtmeier, Elham Sayedmirza, Annegret Friedrichsen, Lisa Staugaard, Tom Lerdrup, Hans Henrik Nygård Nielsen, Anne Marie Bruus, Lars Find-Andersen, Katrine Kent og Regitze Schmidt. 
 
 
Info:
 
Eventyrene i antologien Moderne danske eventyr II
er både på dansk og engelsk - dual language. 
ISBN 13: 978-87-91687-61-6 (Dansk)
ISBN 13: 978-87-91687-53-5 (English)
Paperback med kraftigt omslag.
Forsideillustration: Marianne Lerdrup.
Bogen er illustreret i sort og hvid og layoutet af Regitze Schmidt. Redigering og
engelsk oversættelse: Michael Ford
Sider: 304
Pris: kr. 268,00
 
Antologien fremsendes pr. post - når beløbet er tilgået vor konto, eller skriv dine oplysninger på kontaktsiden og overfør via MobilePay. Pris kr. 190,00. Se kontakt.
 
 
Anmeldelser:

Bogguide.dk - 3. oktober 2007
"Antologien egner sig til læsning af både voksne og børn. Der er noget at hente i eventyrerne - for alle. Som højtlæsning er samlingen ideel, og man sagtens kan få en god snak med børnene om både store og mindre emner.
Ideen med at udgive en samling af moderne danske eventyr kan jeg godt lide. Bogen er opstået af en konkurrence og giver dermed mindre kendte forfattere mulighed for at prøve kræfter med at få udgivet deres tekster. Projektet er flot og tanken bag fantastisk."

Folkeskolen.dk - 8. august 2007
Antologien egner sig fremragende til et tværfagligt samarbejde i overbygningen mellem fagene dansk og engelsk... / Eventyrene har mange lag i sig og er kulturformidlende ... / ... fornyelse af traditionen...

Folkekirken i København - 6. september 2007
".... stor fortælleglæde, fantasi og sans for eventyret som genre".

Bogstakken v/Tina Haag på vi-kvinder.dk - 16. september 2007
"Bogen tager livtag med både tidløse og moderne emner som bl.a. med eventyr der handler om et tåretræ og sorg, et postbud med en vision og vildskab, en blyant og kommentar til Muhammed-krisen og visdommens palads og intet mindre end - meningen med livet."

29. maj 2007 - Lektørudtalelse af Elin Søborg
DBC - Danmarks BiblioteksCenter
11 nyskrevne kunsteventyr / sprudlende fra starten / sprogligt er de velformede og letløbende. Den engelske oversættelse er faktisk et stort aktiv.

Fyldepennen - Jonas Qvistmose - maj 2007
"der virkelig er stof i flere af eventyrerne til både masser af henrykkende grin, uhygge og glædestårer",
Anika Eibe: "En sød lille fortælling om den styrke og opfindsomhed kærligheden kan give",
Katrine Kent: "Den blanding kommer der en hysterisk morsom fortælling ud af, ironien flyder i dialogerne og figurerne er meget langt fra de sædvanlige eventyr-stereotyper"
Tom Lerdrup: "Onkel Tom fortæller sig elegant uden om pladderromantikkens trivielle klippeskær og serverer en fortrinlig pointe om det ukloge i for enhver pris, at følge sit hjertes lyster."
Anne Marie Bruus: "Plottet er virkelig originalt og er ved sit til tider absurde og ironiske handlingsforløb, helt i tråd med Andersens ånd."
...."en udgivelse hvis sigte tydeligvis er at minde os om, hvordan eventyret er en del af vores litterære identitet, uden at vi måske er klar over det."

En læser skrev - 18. maj 2007
Til lanceringen den 19. april deltog jeg i et spændende og anderledes arrangement omkring antologien Moderne danske eventyr II.
Mine forventninger blev til fulde indfriet; her mødte jeg mange forfattere, nogle engagerede forlæggere- og jeg (vi) fik læst højt på dansk samt et ualmindeligt smukt engelsk fra eventyrene i antologien.
Mine forventinger var efterfølgende skyhøje - og nu har jeg læst bogen.
Hold da op for en eventyrbog! Her er et eventyr til enhver lejlighed fra det dramatiske til det romantiske, fra det beskrivende til det involverende, fra det sørgelige til det humoristiske.
Tillykke til forfatterne og ABZebra, det er virkelig en bog, I kan være stolte af!
Mange eventyrhilsner
Lise Pedersen

Nordjydske Stiftstidende den 17.05.2007 - Jens Henneberg
"Behandler moderne internationale og nationale konflikter i eventyrets form", "de kan de formelle regler", "finder sig selv ved at rejse ud i verden".

11. juni 2007 - Eventyr for alle pengene... /fortællingen.dk
Eventyr har en vigtig betydning for os i dagens samfund, og er noget alle kender. Derfor er det bestemt heller ikke en dum idé at udgive en samling af diverse moderne danske eventyr, skrevet af folk fra hele landet.
Det er svært at finde et bestemt fælles emne for alle historierne i denne antologi, for de er alle utroligt forskellige. Både drager, prinsesser, paradisblomster, postbude, blyanter, paladser, sølvæg, prinser, og dyr indgår i hver deres eventyr, og de er alle specielle på hver deres måde. Nogle af historierne vil jeg alligevel gerne fremhæve.
Den første er Visdommens palads som er skrevet af Elham Sayedmirza. Denne historie ligner ikke de eventyr vi normalt ser i de gamle bøger, men alligevel er utroligt sød og underholdende. Især spørgsmålet om meningen med livet er central i denne historie, og jeg synes at alle burde læse den og tænke over forfatterens svar på det spørgsmål.
Den anden er Et rigtigt eventyr der er skrevet af Katrine Kent, og i modsætning til den første, har alle de elementer, der skal til for, at man kan kalde det et klassisk eventyr. Den har et humoristisk miks af flere forskellige eventyr, og dette gør den til en meget sød og opfindsom historie, der let kan bringe et smil frem på læben.
Den sidste der skal fremhæves er nok eventyret Kilden som er skrevet af Regitze Schmidt, der også har lavet illustrationerne inde i bogen. Det er en utrolig sød historie om dyrene og planterne i skoven og hvad de laver, en smule i stil med nogle af H.C. Andersens historier.
 
 
248,00 DKK
stk.
Antologi: Moderne danske eventyr II - 11 meget roste eventyr - danske forfattere, bl.a. Anika Eibe, Annegret Friedrichsen, Carina Evytt og Regitze Schmidt
Bøger Bogmærker, postkort, plakater og push-up-zebraer.
 
Tilbud
Varenr.: 4001
38,50 25,00 DKK
stk.
1. Zebra i træ - push-up - min. salg 100 stk.
Tilbud
Varenr.: 8002
Bredde 43 cm
Højde 60 cm
98,00 69,00 DKK
stk.
Plakat, Moderne Danske Eventyr I
Tilbud
Varenr.: 8003
Bredde 43 cm
Højde 60 cm
98,00 69,00 DKK
stk.
Plakat; Moderne danske Eventyr II
Tilbud
Varenr.: 8004
Bredde 31 cm
Højde 43 cm
69,00 35,00 DKK
stk.
Plakat; Den skæve Zebra
Varenr.: 8051
Bredde 10.5 cm
Højde 15 cm
15,00 DKK
sæt
Postkort, Panda
Varenr.: 8052
Bredde 10.5 cm
Højde 15 cm
15,00 DKK
sæt
Postkort, Holger Danske
Varenr.: 8053
Bredde 10.5 cm
Højde 15 cm
15,00 DKK
sæt
Postkort; Den Kongelige Kænguru
Varenr.: 8054
Bredde 10.5 cm
Højde 15 cm
15,00 DKK
sæt
Postkort; I am hot!
Varenr.: 8075
Bredde 5.5 cm
Højde 15 cm
15,00 DKK
sæt
Bogmærke, Den skæve Zebra
Alt-i-tekst.dk & ABZebra | Lergraven 5, DK 3140 Ålsgårde - Danmark