Nye indlæg

 

Salgsbrevet

Skrevet af Regitze Schmidt, Alt-i-tekst.dk
03-04-2011 21:05

fra Kære direktør Mortensen til Hej Peter eller blot Hi …

Når handskefabrikanten tidligere udsendte et personligt maskinskrevet brev - på det fineste brevpapir med vandmærke, underskrevet med fyldepen - var det for at matche handskernes kvalitet.

Det var samtidigt det personlige brev, der medvirkede til dannelse af personlige relationer. Indholdet var ikke sprudlende, det var enkelt, det var personligt. Brevet bidrog til tillid og tryghed.

Valmue-penFor at opnå dannelse af personlige relationer i dag, skal der inddrages mange flere parametre. Erhvervslivets dagligdag er et stort bombardement af kommunikation fra digitale som trykte medier.

Derfor er det vigtigt at finde sin niche eller den helt personlige og genkendelige stil/form/måde, man ønsker at kommunikere på.

Hvor vi i 90-erne gik på kursus i at lære at sætte blå understregninger, håndskrevne tekster i margin og udråbstegn for at få salgsbrevet til at ligne farvelade for at opnå den ønskede effekt, så kan salgsbrevet i dag opdeles i tre hovedgrupper/-retninger.

Den første er det sobre og klassiske salgsbrev, der uden dikkedarer fortæller, hvad sagen handler om.

Det andet er det klassiske salgsbrev med et par farvede understregninger og gadgets.

Det tredje er brevet, hvor det er nødvendigt at have ”den lille kedelpasserprøve”, overskud af tid, lyst til krydsord og puslespil, masser af farver og håndskrift og forskellige typografier. Ofte muligheder for ekstra ”add on”.

Ingen af de tre nævnte er forkerte, hver for sig tegner de et billede af virksomheden som afsender og af modtagergruppen. Salgsbrevets udformning afhænger helt af målgruppen.

Derfor er det alfa og omega, at man før udsendelse af salgsbreve udfører grundig research af både modtagerpersoners navne og stillingsbetegnelser. Ligesom det er vigtigt at afprøve flere testvariabler. Det er ikke nødvendigt med et stort antal testbreve. Hvis målgrupper, geografi m.m. er nøje udvalgt, kan små tests være meget retningsvisende.

Test også krydsvarianter med frankerede svarkupons, svar på websites og via sms.

Det er endvidere ret vigtigt at være forventningsafstemt og sætte realistiske forventninger/mål til responsprocenter.

Uanset hvilken retning/metode man vælger, så gør det enkelt/nemt at være Din udvalgte kunde.


Kommentarer

  • #1
  • Regitze
    26-04-2012 17:22
    Hej Lise,
    jeg "tør" jo nøsten ikke mere skrive "kære" ;).
    Du har ret, du kan benytte det store arkiv, eller du kan lære at skimme og betragte disse breve som produktinformation - eller gratis kurser i, hvordan tekster ikke skal skrives.

    Den høflige form er "kære".

    Jeg får det dårligt, når jeg bliver tituleret med "hej", det signalerer pop og disrespekt for mig.

    Ved ægte nyhedsbreve - og altså ikke salgsbreve -
    skal muldvarpeskindet ikke luftes ;).

    Undskyld mit sene svar - og skal du have reel sparring, så sig til.
    Regitze


  • #2
  • Lise Windfeld Bornerup
    17-04-2012 18:13
    Når jeg får et brev, mail eller kommunikation der starter med Kære Lise, og så taler til mig som om vi er gamle slyngvenner er delete knappen den hurtige løsning eller papirkurven. Meddelelsen bliver ikke læst til ende. Sikkert mange gange synd for mig.
    Jeg er ikke god til at blive i familie med vildt fremmede mennesker med det eneste formål at lade mit muldvarpeskind se dagens lys.


1 

Skriv en kommentar

ABZebra & Alt-i-tekst.dk
Alt-i-tekst.dk & ABZebra | Lergraven 5, DK 3140 Ålsgårde - Danmark