Nye indlæg

 

Lighed = begreb

Skrevet af Michael Ford
27-02-2011 19:10

Lighed er et centralt begreb i det danske samfund.

Vi taler om lighed for loven, lighed mellem kønnene og en udlignende byrdefordeling. Hele samfundet har i 150 år stræbt efter den ultimative lighed for medborgerne.

Alle disse utopiske hensigtserklæringer har således medvirket til, at begrebet lighed, zebra kigger indulighed er blevet det politisk mest potente skældsord i vore dage.

En politisk bevægelse, en regering måles primært på dens evne til at udligne forskellene mellem samfundets enkeltindivider.

Heraf følger ikke overraskende groteske eksempler på tvang, paranoia og luftkasteller, som når de bliver påvist straks tilbagevises som ulighedssnak. Og så er den diskussion lagt død.

Et eksempel fra verdens bedste skoleverden: Børn er forskellige både i indlæringsevne og medfødt intelligens. Men pyt med det. Vi udgår fra laveste fællesnævner, i visse ikke velsete kredse kaldet de svage elever, og så skræddersyr vi en undervisning, som de kan følge.

Så er alle lige.

Også de ressourcestærke elever, der må finde sig i intellektuel tortur og derfor igennem et langt forløb får tilpasset deres indlæring, så de er lige så dygtige som deres fra starten svagere kolleger. Total lighed genoprettet.

Problemet er måske bare, at der ud af lighedsmaskinen risikerer at komme individer, der ikke kun er lige dygtige, men også lige uvidende – det man i gamle dage kaldte dumme.

Skolen er jo samfundets mini univers, i skolen lærer vi for livet, i skolen burde vi måske se på lighedsmantraet endnu en gang, før vi dømmer kommende generationer til en deroute og en vandring udi middelmådighedens ulidelige men å så lige ørken.


Kategori: Zebrastriber

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

ABZebra & Alt-i-tekst.dk
Alt-i-tekst.dk & ABZebra | Lergraven 5, DK 3140 Ålsgårde - Danmark