Nye indlæg

 

Giv det videre

Skrevet af Regitze Schmidt
28-03-2014 15:39

Bliv fyldt med gode og anderledes oplevelser, bliv udfordret, bliv glad og bliv inspireret i samværet med andre mennesker.

En lille drengs forestillingsverden i filmen Pay it forward, om at tænke positivt og kunne nå eller påvirke tre menneskeliv, der hver igen ville påvirke andre tre menneskeliv osv. En tanke der på sigt måske kunne forandre verden - satte dybe spor hos mange af os for en del år siden.

Pay it forwardTankesættet er ikke nyt, det bliver brugt, men sjældent sagt højt. Oh jo, vi har da en omgangskreds, vi har netværk i mange former, vi kender nogen, der kender nogen, vi anbefaler og liker på nettet, men engagerer os sjældent dybere.

For nylig var jeg som eventplanlægger, fortæller Regitze Schmidt, inviteret til et arrangement om brugen af Sociale Medier. Arrangementet fandt sted på Højstrupgård, var med frokost, indlæg og rundvisning. Det var et super arrangement, et fantastisk sted, og et dejligt møde med nye mennesker, og vi havde nogle timer med stor inspiration.

Påvirket, ja. Påvirket til et initiativ med bredere form og indhold. Derfor er der taget initiativ til et Pay-it-forward døgn, hvor der skal inspireres på alle leder og kanter. Det er midt i sommerferien, du har mulighed for at føle 14 dages ferie og energiboost i et døgn.

Det er lykkedes at få samtlige foredragsholdere til at arbejde pro bono, helt i Pay-it-forward ånden. Derfor kan hele det givende døgn med fortæring og overnatten gøres til kostpris.

Oplev blandt andet spændende indlæg af rejsearrangør Cellina Gylling, der fortæller om Inkaernes land Peru.

Gitte Carlend har skabt virksomheden Carlend Copenhagen, hvor vi i magasinerne kan følge med i kendissernes valg af Carlend tasker o.a. Hendes anden virksomhed er netværket WiB, derfor er hun i stand til at fortælle os, at Alt kan lade sig gøre, det umulige tager bare lidt længere tid.

Vor dygtige lokale kunstner med galleri og værksted på Kronborg, Isabella Kobylinski, fortæller om ”Farvernes væsen” samt afholder workshop.

Kunsthistorikeren Mona Faye udfordrer os med indlægget ”Kunsten at kunne forarge og forarges”.

Lizette Ottzen, forfatter til Livets Billedbog giver os et indblik i Tarottens verden.

Endvidere afholdes konkurrence og meget mere.

Karen-Louise Edelgaard Pedersen, indehaver af Axeltorv Fysioterapi, afslutter dagen med afspænding – så der er overskud til aftenen.

Bliv fyldt med gode og anderledes oplevelser, bliv udfordret, bliv glad og bliv inspireret i samværet med andre mennesker.

Se programmet for Pay-it-forward-døgnet her

 


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

ABZebra & Alt-i-tekst.dk
Alt-i-tekst.dk & ABZebra | Lergraven 5, DK 3140 Ålsgårde - Danmark