Nye indlæg

 

Når livet flasker sig

18-12-2012 21:37

2012 har været et år, hvor stort set alle har klaget.

Vi klager ikke, selvom bogbranchen ikke har forgyldte tider, har vi stadig et stille salg af ABZebras tidligere udgivelser på dansk og engelsk. Når udviklingen vender, er vi parate til nye, lækre papirudgivelser. Ja, måske lidt gammeldags, men den trykte bog opgiver vi ikke.

Alt-i-tekst.dk har haft et helt forrygende efterår. Fantastiske ”gamle” og nye kunder som det er en udfordring, fryd og glæde at samarbejde med – tak for det!

Oversættelser har der været en del af. Desværre har vi også her måttet sige nej til nye større opgaver, der ville have taget al vor tid. Om et par år er der plads i kalenderen.

Event-R-Us.dk er vort seneste tiltag. I snart 10 år har vi med stor succes arrangeret foredrag, debatter og events i netværksregi. Nu må det være på tide også at få lidt håndører for indsatsen - derfor.

Illustrationer og en ny bogforside er det også blevet til i NOA by Regitze Schmidt, og foråret tegner til endnu en bog-illustrationsopgave.

Michael har haft et ganske særligt projekt, som han uden tvivl løfter sløret for i sommeren 2013.

Og for at Regitze ikke skulle kede sig, blev hun i juli selvstændig LifeWave forhandler, fordi plastrene gjorde hende godt – og så kunne hun jo ikke lade være.

Vi kan heller ikke lade være med at sende jer vore allerbedste ønsker for en glædelig jul og masser af kærlig medvind for et forrygende og fremgangsrigt 2013.

Regitze & Michael … og vor nye forlagshund


Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    ABZebra & Alt-i-tekst.dk
    Alt-i-tekst.dk & ABZebra | Lergraven 5, DK 3140 Ålsgårde - Danmark