Nye indlæg

 

Fingeren på pulsen

Skrevet af Regitze Schmidt
16-01-2012 17:30

Trendy ved et tilfælde...?solur eller fingeren på pulsen

Et rigtigt godt nytår til dig og dine!

Vi håber, at du har haft tid til refleksion, for hvad kan et nyt spændende år byde på?

Hvad vil du gøre med alle dine mange kreative idéer, dine visioner og planer, når du hele tiden bliver tudet ørene fulde med: Krisetider!

Vi ser faresignaler, stopper op før investeringer, sparer hvor der spares kan – også på markedsføringen. For hvad nytter det at bruge penge, hvis ens målgruppe ingen penge har? Jo, det er da lige til at græde over, og vi tager endnu et trin ned ad humør-trappen.

Stop lige en kvart!

Glæd dig over livet og hvad du har. Konsolidér din virksomhed, dit brand og bliv ved med at markedsføre. Vedligeholdelseseffekten skal du ikke undervurdere.

Du kan måske få rådgivning til nye måder at markedsføre, gentænke dine strategier sammen med ekstern konsulent. Du kunne måske også tænke på den anden side af landegrænser? Har du overhovedet tænkt på den mulighed? Skab og udvid dine kontakter, før det går løs med et boom igen.

Og det er naturligvis her, at Alt-i-tekst.dk også kan sparre dig – og hjælpe dig på vej.

I sidste nyhedsbrev skrev vi om Ærlighed. Fra en anden dygtig tekstforfatter kom der så i begyndelsen af januar et nyhedsbrev med overskriften ”Tør du være ærlig”. Ærlighed skulle være ”den nye sorte”. Der henvises til Trendfirmaet Trend Watching, der lever af at spotte kommende forbrugertendenser. Trendfirmaet spår, at en af de allerhotteste trends for 2012 er at være ærlig. På engelsk er det i markedsføringskontekst blevet til Flawsome.

”Flawsome er en sammensmeltning af det engelske ord ”flaw” (svaghed/fejl) og ”awesome” (fantastisk), og det betyder, at det bliver cool at turde flashe sine fejl og mindre flatterende sider.”

Kompas, solur eller fingeren på pulsen? Ifølge Trend Watchers bliver de gennemgående trend- og temaord inden for forretningsverdenen i 2012: Autenticitet, empati, generøsitet, humor, modenhed, ydmyghed og ærlighed.

Du kender og bruger sikkert allerede ordene. Det har til alle tider kunnet betale sig at være ærlig, det kan det stadig – og nu er det altså også blevet trendy ;)

Vær velkommen 2012 - et år du selv er med til at skabe.


Kommentarer

  • #1
  • Mia Folkmann
    22-01-2012 23:10
    Godt at vide, at det, vi er opdraget til, nu er blevet trendy. :-) Du har ganske ret, Regitze - det er oplagt at konsolidere og vedligeholde sit firma sådan som du skriver. Det er altid en god ting og endnu bedre i den tid, vi har nu.


1 

Skriv en kommentar

ABZebra & Alt-i-tekst.dk
Alt-i-tekst.dk & ABZebra | Lergraven 5, DK 3140 Ålsgårde - Danmark